24 marts 2014

Møn rundt

Startede ved Rytsebæk. Der stod allerede 3 fiskere og der var fralandsvind, så jeg kørte i stedet til "Tøvelte sten", her gik der kun 1 fisker og der var lidt krusninger på overfladen. Fiskede 1 times tid uden at se eller mærke noget. Kørte op til Skilterevet, her var der også kun lidt krusninger på overfladen og der stod 1 fisker på revet. Samlede fluestangen, ville give den en chance i det gode vejr. Kort tid efter jeg var landet på revet tog vinden til og drejede i nord, jeg opgav fluefiskeriet og gik ud med spinnestangen. Da en tyk tåge kom rullende rundt om klinten og dækkede for solen, gik fiskene til blinket. Fik 3 stk havørreder inden vinden lagde sig og solen kom frem igen. Der blev fuldstændigt havblik og fiskene gad ikke mere. Kørte til Brunhoved ( Ålebæk) i håb om at der var vind der, men her var der også havblik. Fiskede ud til pynten og hjem igen uden at se fisk.

 skilterevet 

Brunhoved, Ålebæk

0-6 ms fra Vest til Nord til vindstille
H-pirken " skruen " forsølvet  24 gr malet blå
Sol / tåge
1013 hPa
Vand 6 grader spritklart
38cm, 42cm, 43cm.
kl 1000-1830


Ingen kommentarer: