22 marts 2009

Den første fisk i år !

Efter 4 fisketure i år uden fisk, kom der endelig flex på klingen.

Jeg skulle arbejde 3 dage i Jylland og havde selvfølgelig grejet med. Fredag eftermiddag kørte jeg hjem igen via Helnæs-fyr som Jeg havde besøgt i marts sidste år med held. Vejrudsigten lød på svag vind fra skiftende retninger og sol, ikke ligefrem mit yndlings "havørred-vejr". Men ved ankomst til fyret blæste der en frisk vind fra syd og vandet var dejligt grumset præcis som da jeg var der sidste år på samme tid. En tysk fluefisker der havde fisket der siden middag uden at se fisk spurgte om jeg kendte stedet og om det var godt. På en blanding af tysk og engelsk fik jeg fortalt at jeg kun havde været her en gang før og fanget en enkelt fisk. Han gik til højre fra fyret og ned på hjørnet hvor han kunne stå lidt i læ. Jeg gik modsatte vej og ned hvor jeg sidst havde fået fisk på krogen. Fiskede en halv times tid med gladsax wobleren uden held. Sad oppe på stranden og nød vejret, en øl og lidt frisk røg, jeg skiftede til et grønt boss blink og håbede på at det var det der skulle lokke en fisk på krogen. Jeg fik kastet 3 gange og så var der liv i den anden ende af linen. Den gik tungt og roligt og fulgte stille med ind og jeg havde nettet klart. Da den kom ind på det lavere vand ville den op over vandet en tur og ud igen. I små 20 minutter blev kæmpet og bedt. 4 ture uden fisk, den havørred skulle bare på land.


Fyn er fin !
Frisk vind fra Syd
Sol
67cm
2,9 kg
Boss 16gr. grøn

Ingen kommentarer: