08 april 2008

Aftentur på Reersø

Havde aftalt med fætter at mødes på Reersø efter arbejde.

På parkerings pladsen talte jeg med en fluefisker der var ved at pakke sammen, han havde fisket hele dagen uden at få fisk. På gåturen ud til "Elvers place" talte jeg med en fisker der sammen med sin søn havde fisket siden søndag uden at få fisk på land. Det var ikke de store forventninger jeg havde efter de meldinger.
Turen derud blev ekstra lang på grund af hagl byger der satte ind lige som jeg kunne se fiskepladsen, men da jeg endelig ankom til pladsen var der ingen fætter at se. Jeg fik rigget grejet til. Gik ud i vandkanten, lavede 1 kast og så var der fisk på krogen. Jeg var blevet varm af gåturen, nu begyndte jeg at koge. Fisken gik fri af vandet 2 gange og tog et udløb langs kysten. Efter 10 minutter lå den i nettet, siden på stranden og så fik den en sten i hovedet. Da jeg kom lidt ned igen kunne jeg godt se at fisken skulle ha´ været på fedekur inden dens dage i havet endte. Jeg fiskede i 1 times tid før fætter dukkede op med 1 stk regnbue og 1 stk havørred som han havde fået længere ude mod revet på en grøn gladsax.






Frisk/hård vind fra NV
Overskyet med hagl og regn
Klart vand
60 cm
1,8 kg
Boss 16 gr gul/grøn
kl 1600

Ingen kommentarer: